Fri fitness

Træn alt hvad du vil

Fri svømning

Kan til- eller fravælges

Referat af generalforsamling 20.08.2020

Dagsorden:

1) Valg af dirigent

2) Godkendelse af dagsorden

3) Bestyrelsens beretning til godkendelse

4) Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

5) Forelæggelse af budget for det kommende år(2020) til orientering

6) Behandling af indkomne forslag

7) Valg af bestyrelse og suppleanter

8) Valg af revisor

9) Eventuelt

Ad.1

Bent Colerick blev valgt med akklamation, og konstaterede at generalforsamlingen i henhold til vedtægterne var lovligt indkaldt- dog forsinket på grund af coronakrisen-

og beslutningsdygtig. Helle Baastrup blev valgt som referent, og i tilfælde af afstemning valgtes Michael og Malene som stemmetællere.

Ad. 2

Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger.

Ad.3

Bestyrelsesformanden fremlagde beretningen som følger:

Bestyrelsen fandt det nødvendigt at udskyde den planlagte generalforsamling på baggrund af de anbefalinger og tiltag der blev iværksat som følge af coronapandemien, hvorfor der undtagelsesvis afholdes generalforsamling i august.

Ved forrige generalforsamling kunne bestyrelsen berette, at Atlas var kommet godt gennem perioden hvor svømmehallen var lukket, og at de planlagte investeringer i nyt udstyr var påbegyndt. Endvidere at der skulle udarbejdes plan for yderligere indkøb af udstyr, samt rengøring og istandsættelse af centret. Der er blevet investeret i nyt udstyr til holdsalen og i skabe til opbevaring, udskiftet læderbetræk på maskiner i centret, og alle løbebånd er blevet renoveret. Desuden er der rokeret om på enkelte maskiner i forbindelse med installeringen af det nye power rack, vægtstænger og vægtskiver. Selve centret er blevet sat i stand og malet, gulvet er rengjort, og der er opsat nye spejle.

Bestyrelsen har arbejdet videre med investeringsplanen, og der opsættes snarest en ny reception med det formål at optimere pladsen i centret og medarbejdernes arbejdsforhold. Der er udarbejdet en prioriteringsplan for udskiftningen af gamle træningsmaskiner, men der er ikke fastsat en tidsplan for dette, og vi udsætter yderligere indkøb indtil det præcise omfang af coronalukningen kendes. Bestyrelsen har afholdt et personalemøde/arrangement med fokus på håndtering af persondataforordningen og samarbejde mellem personale og bestyrelse. Der er afholdt sommerfest, julefrokost og klubmesterskab, alle dele med rigtig god tilslutning. Sommerfesten 2020 måtte desværre aflyses på grund af corona-lukningen.

Holdplanen er løbende blevet opdateret og der er fortsat fokus på at optimere den i forhold til medlemmernes efterspørgsel.

Det er ikke bestyrelsens vurdering, at doping er et problem i Atlas, men vi ønsker en forebyggende indsats, særligt i lyset af de mange unge medlemmer. Vi har derfor iværksat en antidoping kampagne i samarbejde Antidoping Danmark, for at skabe fokus på-og opfordre til et dopingfrit træningsmiljø, og organisationen har været forbi flere gange for at teste og tale med medlemmerne.

Som følge af regeringens tiltag i forbindelse med corona-pandemien, måtte Atlas lukke i marts 2020. Alt personale blev sendt hjem med løn og afvikling af ferie og afspadsering. Bestyrelsen valgte at aflønne alle medarbejdere, både instruktører og holdinstruktører i forhold til deres planlagte timer. Desuden blev alle medlemskaber sat i bero, både af hensyn til medlemmernes økonomi og for at undgå u dmeldelser. Heldigvis er der gennem årene oparbejdet en sund økonomi, og Atlas har derfor været-og er- fornuftigt konsolideret for at modstå uforudsete udfordringer som lukning af svømmehal og coronakrise. Der er søgt og bevilget tilskud fra regeringens hjælpepakker, og Atlas ser nu ud til at komme godt ud på den anden side af coronakrisen.

Bestyrelsen forberedte forskellige scenarier for delvis genåbning, men det blev først muligt at genåbne d. 11. juni 2020 i forbindelse med sport hallens genåbning. I den forbindelse blev der indkøbt diverse udstyr for at overholde retningslinierne bedst muligt, og af samme grund blev enkelte maskiner fjernet eller afspærret. Det var dog under nedlukningen muligt at genoptage udendørstræning, hvorfor holdtræningen kunne genoptages tidligere, og af samme grund blev udbuddet af hold øget for at tilbyde medlemmerne flere træningsmuligheder. Medlemsskaberne var i denne periode fortsat sat i bero. Der er stadig retningslinier som skal følges, og vi opfordrer alle medlemmer til at følge disse.

Aktuelt afventes der med planlagte indkøb af nye maskiner, indtil der foreligger yderlige afklaring omkring corona-situationen.

Herefter godkendte forsamlingen beretningen med akklamation.

Ad.4

Kassereren fremlagde regnskab 2019 som udviser en omsætning på 2.235.741 kr, en fremgang i forhold til året før. Årets driftsresultat udgør 161.562 kr., aktiverne 1,684.051 kr. og egenkapitalen ca. 1,5 million. Forsamlingen bifaldt regnskabet og godkendte det med akklamation.

Ad.5

Budgettet 2020 blev fremlagt til orientering, idet der blev redegjort for de ændrede forudsætninger i anledning af corona-krisen. Foreningen er begunstiget af regeringens hjælpepakker, og formentlig kan vi forvente, at årets resultat udgør ca. 50.000 kr. Der er dog fortsat nogen usikkerhed vedr. indtægterne i årets sidste måneder.

Ad. 6

Der var ingen indkomne forslag.

​​

Ad 7.

Kasserer Peter Buron modtog genvalg for en to-årig periode, og det samme gjorde Tom Østmar.

Sussi Frølich og Flemming Work modtog genvalg som henholdsvis 1.- og 2. suppleant for en periode på 1 år.

Ad.8

FLORegnskab v. Flemming Lodsgård og Morten Beyer genvalgtes som henholdsvis revisor og revisorsuppleant, begge for en et-årig periode.

Ad.9

Der blev uddelt roser til bestyrelsen og den daglige ledelse for håndtering af coronasituationen, samt for

etablering af skabe i kælderen. Endvidere ros til Malene for hendes håndtering af udendørstræningen.

Der var desuden ønske om at gennemføre julefrokosten under hensyntagen til forsamlingsforbuddet, og bestyrelsen meddelte, at den fortsat gerne modtager ønsker om aktiviteter og andre sociale arrangementer.

Herefter takkede dirigenten for god ro og orden og hævede generalforsamlingen.   

Kontaktinformationer​

Atlas Motion & Fitness

CVR: 73853613

Postnummer, by & adresse

Vandtårnsvej 55-57

2860 Søborg

Besøg os på