Print siden
Atlas Motion & Fitness
Sitemap

Åbningstider

Mandag - Fredag

Lørdag - Søndag

kl. 07.00 - 21.00

kl. 08.00 - 15.00

Qigong

Qigong har dybe rødder i kinesisk kultur og kan spores flere tusinde år tilbage. Qigong er sammensat af to ord: qi betyder frit oversat energi og gong betyder at arbejde med, at opnå færdigheder i. Altså betyder qigong at arbejde med energi. Eller opnå færdigheder i at arbejde med energi. Qigong har stor tilknytning til kinesisk medicin og bruges ofte af kinesiske læger til at understøtte en behandling med akupunktur eller urter, eller som behandling alene. Udøvelsen af qigong fører til opløsning af blokeringer i energibanerne(meridianerne) samt muskler og led og har derved en gunstig indvirkning på kroppen som helhed, herunder organer og centralnervesystem.

 

Qigong styrker immunsystemet og aktiverer de selvhelende kræfter og kroppen efterlades i en rolig, afslappet og energifyldt tilstand.

Qigong kan udføres stående, liggende eller siddende. I de stående stillinger kan der arbejdes med statiske positioner (standings) og bevægelig qigong. Som afslutning på en qigong undervisning vil der typisk blive udført dao yin, som er en selvmassage af meridianbanerne.

 

Der kræves ingen specielle forudsætninger for at lære qigong, man behøver ikke være kineser, interesseret i mystik, filosofi, new age tilhænger eller lignende for at lære det. Qigong vil blive undervist og præsenteret som det det er: Èn af verdens bedste og mest enkle metoder til at opbygge din energi, styrke dit immunforsvar og øge din fokuseringsevne, samt virke som effektivt værn mod dagligdagens stress.

Atlas Motion & Fitness · Vandtårnsvej 55-57 · 2860 Søborg · Tlf.: 39 67 80 94